05.11.2021

Top 6 fordele ved Clear Aligners vs bøjler

Folk i hele verden har for alvor fået øjnene op, for alle de fordele, der følger med clear aligners. Derfor er de diskrete skinners popularitet steget enormt de seneste år. Folk ser tydeligvis de mange fordele, der forbundet med clear aligners sammenlignet med den traditionelle metalbøjle, vi alle kender. Men hvilke fordele er det nøjagtigt, der gør, at clear aligners er i så høj kurs? Og har clear aligners overhalet den traditionelle metalbøjle, når det kommer til effektiv behandling?

Få alle svarene lige her!

Top 6 fordele ved Clear Aligners vs bøjler

1. Diskret tandretning 

Få rettet dine tænder, uden folk ser det. Clear aligners er stort set usynlige for det blotte øje, og dét er en helt klart den fordel, der har gjort, at clear aligners er blevet en så populær form for tandretning.

Clear aligners udbydes af markedsledere såsom ClearCorrect og Invisalign, og de diskrete skinner er især det sikre valg for teenagere, der vil gå meget langt, for at undgå at skulle bære den iøjenfaldende ’togskinner’ i skolegården. Deres risiko for at blive mobbet falder betydeligt, og de undgår i højere grad at blive for bevidste omkring deres munds udseende. Vi ved alle, at teenageårene i forvejen kan være forbundet med en masse generelle tanker omkring udseende, og på den måde, kan clear aligners sikre en meget bedre passage gennem disse hårde teenageår.

Men det er ikke kun teenageren, der har glæde af clear aligners. Mange voksne personer sætter også stor pris på det diskrete look, som clear aligners har. På den måde kan de høste alle fordelene ved et lige smil, uden at de skal have et helt metalsæt anbragt i deres mund.

2. Clear aligners kan være mere effektive

Flere studier viser, at clear aligners kan rette dine tænder op til 50% hurtigere, end den traditionelle metalbøjle, i de mindre komplekse patienttilfælde.

Enhver patients ønske er, at deres ortodontiske behandling skal vare i så kort tid som muligt, og det giver clear aligners en stor fordel til sammenligning med deres modparter.

Det er dog værd at bemærke, at clear aligners er mere velegnede til mindre komplekse tilfælde af malokklusion. I alvorlige tilfælde af malokklusions kan den traditionelle bøjle være mere egnet. Derfor anbefaler vi, at du altid taler med en tandlæge eller ortodontist, før du træffer en beslutning.

3. Få mere frihed i forhold til dine måltider

Gamle madrester, der sidder fast i bøjle. Det er helt sikkert en ting, vi alle gerne vil undgå. Og det samme gælder den dårlige ånde, der opstår, fordi det ikke er nemt at børste de steder, hvor metallet er fastsat til tænderne.

Disse problemer skal du ikke bekymre dig om, når du har clear aligners.

Du kan til enhver tid tage din clear aligner af, f.eks. når du skal spise. Derfor får du meget større frirum til at spise lige præcis det du vil, uden at skulle tænke på, hvad der sætter sig i dine tænder. Dog skal du huske, at clear aligners kræver, at du børster dine tænder efter hvert måltid, snack eller drik. På den måde undgår du, at eventuelle madrester skulle sætte sig fast i din clear aligner. Det er lidt ekstra vedligeholdelse, men i sidste ende er det rigtig godt givet ud, da du opnår en betydelig forbedret tandhygiejne.

4. Dine tænder bliver lettere at børste og rense 

Intet kan gøre dig mere selvbevidst end dårlig ånde, og for de personer, der bærer en traditionel metalbøjle, er det desværre en ting, der går igen. Beslag, metaltråde, lim og elastikker er alle sammen ting, der kommer i vejen for, at din tandbørste kan gøre sit arbejde optimalt: At holde dine tænder rene for både bakterier og madrester. Endnu en ulempe, der skal bemærkes er, at disse ovenstående ting også virker som ’perfekte’ fælder for ting som spinat, sejt kød og ikke mindst plak – ting, der hurtigt kan give en dårlig lugt.

Clear aligners er aftagelige, og derfor kan patienter nemt børste og rense sine tænder med tandtråd både inden og efter et måltid. Clear aligners kræver en vis grad af vedligeholdelse – du skal børste dine tænder efter hvert måltid, snack eller drik. Men disse gode hygiejne-mønstre fører kun til en meget bedre mundhygiejne i den lange ende.

5. De er mere komfortable

Mange af dem, der bærer – eller har båret – en traditionel metalbøjle, kan helt sikkert nikke genkendende til, at det ofte var forbundet med ubehag og smerte som følger af friktion og slid af tandkød. Beslagene og metaltråden kan nemt blive fanget på indersiden af læber og mund, og efterlade smertefulde snit, der tager tid om at hele.

Clear aligners består af transparent plast, og har derfor naturligvis hverken metaltråd - eller beslag, der kan komme i vejen for din tandbørste eller give smertefulde snit. På den måde er clear aligners mere komfortable at bære. Desuden bliver skinnerne produceret, så de er ekstra tynde, fleksible og lette.

Både den traditionelle bøjle og lingual brackets kan også give patienter en metalsmag i munden, som ikke forsvinder. Dette er blot endnu en grund til at clear aligners betragtes som mere komfortable end deres metal-modparter.

6. De kræver færre tandlægebesøg

Både traditionelle bøjler og lingual brackets kræver hyppigere tandlægebesøg, da de skal opstrammes, så dine tænder fortsætter med at rykke sig på plads. En af de bedste ting ved clear aligners er, at behandlingen kan udføres hjemmefra, hvis du overholder anvisningerne. Dette er endnu en grund til, hvorfor clear aligners ofte virker hurtigere end traditionelle bøjler.

Desværre følger der en mindre ulempe med det ultra tynde look, og det er, at clear aligners kan være mere tilbøjelig til at knække. Men! Den gode nyhed er, at det er super enkelt at få en ny til udskiftning eller en retainer.

Alt du skal gøre, er at kontakte din lokale tandlæge eller ortodontist. De har stadig dit tandaftryk registreret, og kan derfor nemt og hurtigt bestille en ny skinne, der vil være klar til dig i løbet af få dage. På den måde, skal du slet ikke bekymre dig, om at booke en ny aftale, for at få den nye skinne lavet.

Hvordan finder jeg ud af, om clear aligners er det rette valg for mig?

Du er nu klar over alle fordelene ved clear aligners – men på trods af de mange fordele, der følger med den populære behandling, så er det ikke altid den helt rigtige løsning for alle. Vi anbefaler altid at du taler med en certificeret tandlæge eller ortodontist, så du finder ud af, om clear aligners er det rette valg for dig. Hos All About Smiles kan du nemt finde en tandlæge nær dig!

Er All About Smiles for dig?
Få en gratis forundersøgelse ved at booke en tid her
Er jeg egnet?

Vi skaber sundere smil for et gladere liv!

Contact
M: [email protected]
T: +45 89878040
chevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram