Jeg tror, at det startede helt tilbage i sjette eller syvende klasse. Her begyndte jeg at blive lidt træt af den måde, som mine tænder sad på. Jeg følte, at de var skæve – min ene fortand sad udover den anden, så jeg synes, det lignede lidt, at jeg havde hugtænder. Mine tænder sad bare ‘hulter til bulter’.
Det prJeg har altid været en glad og udadvendt person, men jeg prøvede at gemme mit smil væk på grund af mine tænder. Det ødelagde mit selvværd, og jeg bekymrede mig konstant.
Når man ikke kan give andre et smil, selvom man har lyst, så føler man ikke, at man er helt sig selv.
Da jeg fyldte 18 og havde penge til det, så synes jeg, det var nu, det skulle ordnes. Der var jo ingen grund til at udsætte det, når det er noget, man kan gøre noget ved.
Jeg undersøgte mulighederne og fandt en reklame, som tilbød, at man kunne få rettet sine tænder med en usynlig bøjle, og jeg vidste med det samme, at det var lige noget for mig.
Min mor var den første, der sagde til mig, at hun kunne se, at der skete en stor forandring. Ikke kun med mit smil – men også med min selvtillid.
Det har virkelig ændret mit liv at få rettet tænder, og jeg føler mig nu fuldendt som person. Al den glæde som jeg har indeni, kan jeg nu komme ud med via mit nye smil.
